Vrede. Nu i blogform.

vågen. fuglene. bilerne. alarmklokker der går igang. kærester der står op. fædre der laver kaffe. børn der ikke vil op, og skoler der åbner. fitnesscentre med morgenfriske. lærere med deres cykler. en mor i en bil, frost på ruden.
vågen. tanker der flyver. sengetøj der krøller. øjne der lukkes, sind der åbnes. vågen. ser mig omkring. alting er lyst, men der er stadig mørkt derinde, jeg er stadig vågen.

Det var ikke meningen, at jeg ville lade dig være alene så længe, siger du mens du aer mig i håret. Jeg kan udmærket høre hvad du siger, jeg sover ikke rigtigt. Mine øjne er lukkede, min vejrtrækning monoton og tung, men jeg er lysvågen, jeg kan lugte din ånde, den lugter af øl. Jeg ligger med ryggen mod dig, væggen er kold og jeg er næsten presset af op af den. Du putter en dyne mere rundt om mig, jeg bliver irriteret, men du ved jo ikke at jeg er vågen, så jeg må lade dig gøre det. Du sidder der lidt, så bipper din telefon. Du rejser dig, læser beskeden og går ud af rummet. Jeg venter lidt, kan høre dig rumstere rundt med nogle glas ude i køkkenet. Nu er du ude på altanen, vil gætte på at du tager en cigaret. Jeg står op, går hen til min skuffe og finder sættet frem. Jeg folder bandagen rundt om mit håndled, tager en langærmet trøje på, og ligger mig hen i sengen igen. Du kom tidligere hjem end forventet, jeg orker ikke at tage en samtale med dig, som sidst du så mine arme, så jeg lægger mig hen og lader som om, at jeg sover videre.

..
jeg har det dårligt.
rigtig dårligt.

et kys til dig
går videre til en anden
en jeg ikke selv ville have kysset
et kys til mig
jeg lader det passere
trykker det videre
presser det mod en anden
du ikke selv ville have kysset
vi deler vores kys
vi to

Jeg er 21 år gammel, og har i de år, haft mange forskellige veninder. Det har fungeret på hver sin måde, for alle mennesker er forskellige, og har dermed både de gode og de negative sider, der kan virke i samspil med mig.
F.eks er jeg utrolig pessimistisk, og så kan det være meget rart at have en veninde der siger, ej Anne Sofie - måske skal du lige se på det en gang til. Eller, så er der veninden der altid kan finde på sjove ting. Eller en der er god til at lave god mad, sætte stearinlys på bordet og bare lytte, tale en hel aften. Der er også den man kommer til når man græder, når man er glad, og når man er ensom. Jeg har bare aldrig før prøvet at de alle sammen var der i én samlet person. Før nu!
For ca. 6 måneder siden introducerede en af mine veninder mig for hendes veninde. Hun var også lige blevet single som mig, boede alene for første gang, og var ny i byen. Vi var begge to lidt på gyngende grund, kendte ikke så mange, og manglede en at læne sig lidt op af. Langsomt begyndte vi at se mere til hinanden. Hun bor kun 600 meter fra mig, og jeg kan altid komme over. Fra at snakke sammen i weekender, til at tage i byen, begyndte vi også at kommunikere i hverdagene. Vi ringede sammen. Vi begyndte at lave andre ting. Gik ud og spiste. Købte ind. Shoppede. Så film. Trøstede hinanden. Jeg hjalp hende da hun brækkede armen. Hun kom hjem til mig kl 01.00 om natten da den var helt gal, og hun sad og ventede med mig, da vi skulle have resultatet. Det var også hende der hentede min medicin da jeg var syg, og det er hende der skriver til mig, når jeg har været til eksamen. I det hele tager føjer mig utrolig beriget af at have lært hende at kende, og jeg kan mærke, at jeg er begyndt virkelig at elske hende. Jeg har købt en lille gave til hende i dag, jeg ved hun er nede, og jeg håber det vil hjælpe lidt. Måske vil en flaske hvidvin også gøre lidt gavn, så det tror jeg at jeg vil tage med derover senere. Tak til alle de gode veninder derude

“Jeg skal sige noget til dig” .. “Der er noget jeg må indrømme”.. “Vi skal snakke sammen”.. Okay, der er mange måder at formulere det på - men you get the picture. Der kommer et tidspunkt i alle menneskers liv, hvor de skal sige noget, der ikke er nemt at komme ud med. Om det er fordi man vil smide en elsker på porten, bede elskeren blive til mere end det, eller det er en ven, der burde få sig en deodorant - så kommer det der akavede øjeblik, hvor man skal til at have THE TALK. The great big talk!

Personligt er jeg enormt konfrontationssky, og at være single + at møde nye mennesker, der er mere end bare venner, gør det ret uundgåeligt for mig at ramle ind i en situation, hvor jeg skal have den der samtale, jeg gerne så udryddet.
Min veninde havde netop den samtale med sin nu-har-vi-sovet-sammen-hver-dag-i-tre-uger-fyr, og det gik ikke særlig godt. Han havde sagt, at han ikke var klar til et seriøst forhold, men så udviklede det sig, hun gik fra at være en bandit til at være skat, og han havde pludselig både tandbørste og en ren trøje i hendes lejlighed. De holdt i hånden på gaden, han gav hende blomster, og det hele virkede meget dejligt. Det var det bare ikke, for han havde ikke ændret mening.

Nu er hun naturligvis trist, tre måneder ud af vinduet - og jeg forstår hende godt. For selvom han havde sagt nej fra start, så havde følelserne udviklet sig, det havde han også selv givet udtryk for - men frygten for at “binde sig” var åbenbart stærkere end alt andet, og nu skal hun sove alene igen. Jeg har også selv haft den der samtale, det var så i stiv tilstand og med hovedet i puden - jeg kunne ikke rigtig nosse mig sammen til andet, og selvom jeg havde forventet netop det svar jeg fik, og egentlig selv havde det på samme måde, så gør det ondt. Det er ikke fedt. Hvorfor kan alle ikke bare være hovedkuls forelsket i mig, ønske at have mig der konstant og dele livets glæder med moi? Det er uretfærdigt, ja det er. Og jeg hader the talk!

jeg hader det hele!

Hvor lang tid mon der går, inden regeringen foreslår brugerbetaling på universiteterne? Og indfører det?
Su til hjemmeboende blev fjernet, så vænnede man sig lidt til det, de gav det øgenavne “cafepengene” og snart er vi forkælede, og skal selv tage et banklån for at finansiere de uddannelser, der skal få Danmark til at løbe rundt fremover.
Hvis VKO får en regeringsperiode mere, så vil jeg gerne være lidt forudseende, og påstå, at det kommer til at ske. Efterlønnen var første skridt, nu skal de bare lige lade chokket falde, portrættere dem selv som værende mennesker (Løkke, den gode familiefar, Espersen - se, jeg tager mit arbejde alvorligt og Hedegaard, ja jeg elsker da miljøet)
Jeg er alvorligt bekymret for, at jeg ikke selv når at kunne tage en uddannelse, inden de har fjernet de goder, der har gjort det muligt for os alle at kunne uddanne os.
Fremtiden er bekymrende, og hader at stå udenfor og se på. Næsten 50 % af vælgerne er blevet holdt udenfor indflydelse i snart 9 år, der plejer at komme et skift efter sådan en periode, og hvor jeg dog også håber det! Jeg hader at de kan tage beslutninger, hen over hovedet på mig, fordi de har et spinkelt flertal. Og det kalder vi demokrati… Min stemme er jo næsten spildt, når det konstant er de samme mennesker der tager beslutningerne, der bliver til noget.

at jeg hader at gå i byen?
at det er tomt
overfladisk
falsk
latterligt
og selviscensættende
jeg hader det virkelig
alligevel er det nok en af de ting, jeg gør mest
jeg hader især når jeg er så ædru at hele aftenen
står klart i min erindring
og jeg kan huske hvert et ord
alle blik
mine skridt
helst på vej hjem
men fik jeg sagt
at jeg hader
at gå i byen

det går hurtigt. jeg skyller det første ned, laver en grimasse og stamper i jorden. du giver mig det næste, jeg står der lidt, smiler og vi skåler. jeg lader det brænde i min hals, synker og mærker hvordan brækfornemmelsen begynder at komme. jeg er ligeglad, og vi tager resten af de shots, der stod på bordet. pludselig er jeg fuld. pludselig er nok ikke ordet, det var hele tiden meningen. jeg danser rundt, jeg føler at mine ømme fødder letter fra dansegulvet og jeg hejser armene mens jeg skråler med. sikke en fantastisk nat, månen er så klar tænker jeg mens en fremmed mand prøver at hive mig op fra den snebunke, jeg er væltet om i. jeg ved ikke hvor længe jeg har ligget i den, men mine nylonstrømper er ikke et godt skjold mod sneen, og jeg er så nedkølet, at jeg ikke længere kan mærke det. “Nu skal du vist hjem, unge dame” siger han og følger mig hen til en taxa. hjem. hvad skal jeg dog der, når der er shots i byen?